Et budget regneark er et stærkt værktøj til at bevare overblikket over dine indtægter og udgifter, samt hvor meget luft du har i din privatøkonomi. Læs guiden, og find ud af, hvordan du laver et budget i et simpelt regneark.
I hverdagen er balancen på din bankkonto oftest det eneste redskab, du har til at træffe privatøkonomiske beslutninger på. Men selvom der er penge på kontoen, kan det være, at de skal bruges til regninger, der skal betales, eller at pengene skal bruges som opsparing til dit næste større indkøb.
Men det siger bankkontoen ikke noget om.
Få nemmere ved at styre privatøkonomien
Med et budget ved du altid, hvad der er afsat til de forskellige poster i din privatøkonomi. Samt hvor meget luft der er i økonomien i de enkelte måneder – og samlet hen over året.
Det gør det nemmere at finde pengene til f.eks. en opsparing til den årlige ferie eller en akut opstået udgift.
Det er også budgettet, som giver svar på, om du har råd til at låne. F.eks. for at finde pengene til den akutte udgift. Eller til noget andet vigtigt, du og din familie har brug for.
Det er styrken ved et budget regneark.
Det er her et budget regneark kan hjælpe dig med at bevare overblikket. Læser du denne guide, får du at vide:
- Hvad et budget er, og hvordan du lægger det.
- Hvordan du lægger et budget i et regneark.
- Hvordan du bruger budgetarket i hverdagen
Så læs videre, og se, hvordan du bygger et stærkt værktøj til at bevare overblikket over din privatøkonomi.
Hvad er et budget?
Et budget giver overblik over dine forventede indtægter og udgifter, samt hvor stort over- eller underskud du har i din privatøkonomi måned for måned i løbet af det kommende år.
Det overblik som budgettet giver, kan du bruge til at flytte rundt på udgifterne eller justere beløbene for f.eks. madbudget og andre variable udgifter. Derved kan du nemmere undgå, at der opstår underskud på kontoen.
Hvordan lægger du et budget?
Opbygningen af et budget regneark er overordnet opdelt i de samme tre trin, som budgettet er opbygget af.
1. Hvor mange penge får du ind hver måned?
Start med at få overblik over, hvor mange penge du får ind på kontoen hver måned. Altså list op hvor meget du får i løn, og hvilke faste offentlige tilskud til din økonomi du modtager hver måned. F.eks. boligsikring og lignende.
Husk også at tilføje de indtægter, du ikke får månedsvis. F.eks. børnepenge, som udbetales kvartalsvis eller en eventuel bonus fra dit arbejde, som typisk udbetales årligt.
Afslut indtægtsdelen af regnearket med at lægge alle indtægterne sammen hver måned. Samt lægge de samlede indtægter sammen for hele året i en kolonne yderst til højre for månederne.
2. Hvor mange penge giver du ud hver måned?
Dernæst skal du have styr på de månedlige udgifter. Her er der to forskellige typer af udgifter, som du skal holde styr på.
Der er:
- De faste udgifter hver måned til f.eks. husleje, vand, varme og el, transport, afdrag på lån og faste abonnementer.
- De variable udgifter hver måned til f.eks. mad, tøj, husholdningsartikler, medicin, tandlæge, sko, frisør, ferie, og gaver.
De faste udgifter hedder sådan, fordi det er beløb, du ikke selv har indflydelse på størrelsen af.
Det har du til gengæld på variable udgifter – i hvert fald til en vis grad. Du kan jo ikke bare fjerne eller skrue urealistisk ned på madposten i budgettet for at få økonomien til at løbe rundt.
Men det er typisk ved at justere på de variable udgifter, at du kan skabe balance i budgettet. Medmindre du er nødt til at gå så drastisk til værks, at du f.eks. sælger din bil. Så forsvinder de faste udgifter til afdragene på bilen.
Afslut udgiftsdelen med at summere udgifterne på måneds- og årsplan.
3. Hvor meget har du til overs?
Når du har fået styr på alle dine indtægter og udgifter, har du de nødvendige informationer til at udregne balancen i budgettet.
Det gør du ved at trække alle udgifterne fra alle indtægterne. Er summen positiv, har du overskud på budgettet. Og er den negativ, har du underskud.
Du kan godt have underskud på økonomien i en enkelt måned, hvis bare der er penge nok på din konto til, at du undgår overtræk. For har du overtræk på bankkontoen, går det ud over din kreditvurdering.
Derfor er det en god idé løbende at lægge balancen sammen måned for måned nederst i regnearket. Så kan du altid se, om der er råd til, at du har underskud på budgettet i en enkelt måned. Simpelthen ved at se, om det opsummerede beløb går i minus eller ej.
Sådan får du skabt et stærkt budgetværktøj i et regneark.
Hvordan bruger du dit budget regneark i hverdagen?
Når du lægger dit budget, sker det på baggrund af de forventninger, som du har til dine indtægter og udgifter i fremtiden.
Så skal budgettet blive ved med at give et retvisende billede af din privatøkonomi, er det vigtigt, at du løbende opdaterer det med de faktiske tal for de måneder, som er gået.
Derved kan du nemmere rette op på de budgetudsving, som opstår undervejs. F.eks. fordi du har haft uventede udgifter til en reparation af bilen, og derfor har brugt flere penge end forventet. Eller hvis du har fået lønforhøjelse, og pludselig har flere penge på kontoen, end du plejer.På den måde kan du hele tiden justere dit fremtidige budget ind efter de faktiske tal for din økonomi. Det gør det nemmere at undgå overtræk på bankkontoen.
FAQ om budget regneark
De fleste banker tilbyder dig et gratis budget regneark eller har et online budgetværktøj. Du kan også bygge budget regnearket selv ved hjælp af guiden herover.
Vil du gerne lave en opsparing, kan budgettet fortælle dig, hvor mange penge du har råd til at sætte over på din opsparingskonto hver måned, uden at du dræner kontoen helt. Det fremgår af det beløb, som du får, når du trækker alle dine udgifter fra alle dine indtægter.
Du kan finde flere gode budget eksempler på nettet samt en udførlig liste over, hvilke poster der hører ind under de forskellige indtægts- og udgiftskategorier.
