Hvorfor kan jeg ikke få et lån?

Hvorfor kan jeg ikke få et lån

Har du fået afslag på din låneansøgning? Så læs her, hvad årsagen til afslaget kan være, samt hvordan låneudbyderne vurderer din privatøkonomi, når de skal afgøre, om du kan få et lån eller ej.

Har du ansøgt om et lån på nettet, bliver din låneansøgning enten godkendt eller afvist uden videre begrundelse. Derfor kan det være svært at gennemskue, hvad der er årsagen til, at du ikke kunne få lånet.

I denne guide får du svar på:

  • Hvordan låneudbyderen vurderer, om du kan låne penge?
  • Hvilke krav du som minimum skal opfylde for at få et lån?
  • Hvordan du kan forbedre dine muligheder for at få lånet?

Efter at have læst guiden, kan du bedre gennemskue, hvorfor du ikke kunne låne penge, og hvad du kan gøre for, at få bedre chancer for at få din låneansøgning godkendt.

Hver låneudbyder har deres krav?

Når du låner, skal du leve op til låneudbyderens krav til din privatøkonomi, personlige forhold og lånehistorik. Samt minimumskravene for at kunne optage lån.

Hver enkelt låneudbyder har deres kriterier for, hvornår du kan få et lån, og hvor meget du kan låne. Hvor stor risiko låneudbyderen er villig til at løbe, afspejler sig i størrelsen på renten på lånet. 

Derfor kan du sagtens opleve, at en låneudbyder med en lav rente, ikke vil låne penge ud til dig. Men at du kan få lånet godkendt hos en låneudbyder med en højere rente på deres lån.

figur mand med computer

Hvorfor kan jeg ikke låne penge?

Den mest almindelige årsag til, at du ikke kan få et lån, skyldes oftest:

  • Indkomst og gæld: At du ikke har et rådighedsbeløb, der er højt nok. Eller af din indkomst er for lille, eller dine udgifter og din gæld er for stor.
  • Personlige forhold: At du ikke ejer din bolig, ikke har en god ansættelseshistorik eller er arbejdsløs, samt hvorvidt du er enlig, samboende eller har børn.
  • Din lånehistorik: At du ikke er god til at betale lån tilbage, måske er registreret i RKI, eller har taget rigtig mange lån i løbet af de seneste år.
For at blive godkendt til et lån, skal du som minimum være myndig, have en fast månedlig indtægt og være dansk startborger og have dansk folkeregisteradresse. Derudover må du ikke være registret som dårlig betaler, og skal kunne ligitimere dig med MitID.

Sådan forbedrer du dine muligheder for at låne

Kan du ikke få et lån, kan du eventuelt prøve at ansøge om lånet igen sammen med din samlever, partner, et familiemedlem eller en god ven. Derved fungerer medansøgeren som kautionist. 

Du kan også vælge at ansøge om lånet hos en anden låneudbyder. For – som allerede nævnt – fastsætter hver enkelt låneudbyder deres egne vilkår for, hvad du skal leve op til for at få et lån hos dem.

Hvordan långivere vurderer din kreditscore

FAQ om hvorfor du ikke kan få et lån

Hvorfor kan jeg ikke få et lån?

Får du afslag på et lån, skyldes det enten, at du ikke opfylder mindstekravene til at få et lån, ikke har en privatøkonomi, der er stærk nok, har en dårlig historik med lån, eller at du er registreret som dårlig betaler.

Hvad kan jeg gøre for at blive slettet som dårlig betaler?

For at blive slettet fra f.eks. Experians (RKI) register over dårlige betalere, skal du starte med at undersøge, hvem der har registreret dig. Derefter skal du indgå en betalingsaftale og indfri denne. Så kan du blive slettet fra registeret.

Hvordan finder jeg det billigste lån?

Når du skal vælge mellem flere lån på det samme lånebeløb og den samme løbetid, skal du altid vælge det lån, som har den laveste ÅOP. Det giver dig det billigste lån.

Andreas Linde
Skrevet af
Låneekspert, Andreas Linde, har arbejdet i finansbranchen siden 2014. På Matchbanker skriver han om lån, refinansiering, renter og alt finansrelateret.
Matchbanker > Økonomi guide > Låneguide > Hvorfor kan jeg ikke få et lån?