Nye data afslører, at danskere med en månedlig indkomst over 60.000 DKK i høj grad stod bag de største låneoptagelser i august 2025. Med lån, der oversteg 150.000 DKK i gennemsnit, rejser det spørgsmålet: Hvad driver de økonomisk mest robuste danskere til at låne stort? Vi dykker ned i dataene fra august og analyserer lånemønstre på tværs af indkomst, alder, region og beskæftigelse. Du kan læse mere om dine muligheder for sammenligning af lån på Matchbanker DK.
Lån og indkomst: Højtlønnede låner mest
Ifølge rapportens graf “Loan amount per customer by Monthly income (local)” var det tydeligt, at personer med en månedlig indkomst på over 60.000 DKK tog de højeste lån i august, med et gennemsnitligt lånebeløb på hele 150.148 DKK. Dette er næsten 18.000 DKK mere end den næststørste gruppe, der tjener 50.000-59.999 DKK, og som i gennemsnit lånte 124.827 DKK.
Dette mønster indikerer ikke blot en høj lånekapacitet, men også en mulig strategisk brug af lån – eksempelvis til investering eller konsolidering af eksisterende gæld.
Beskæftigelse: Selvstændige topper lånestatistikkerne
“Loan amount per customer by Employment” viser, at selvstændige/freelancere i gennemsnit lånte mest – 105.941 DKK – efterfulgt af ledere (92.776 DKK) og almindelige lønmodtagere (91.459 DKK). Dette kan pege på et øget behov for kapital i en presset økonomi eller strategiske investeringer i egen virksomhed.
I modsætning hertil lånte pensionister kun 53.087 DKK, mens studerende og lærlinge lå i bunden med 33.840 DKK og 35.872 DKK.
Aldersgrupper: 50-59-årige er de mest aktive låntagere
Aldersopdelt statistik afslører, at danskerne i alderen 50-59 år stod for de største lån, med et gennemsnitligt lånebeløb på 79.442 DKK. Lige efter følger gruppen 60-69 år med 74.623 DKK og 40-49 år med 70.980 DKK.
De unge i alderen 18-29 år lånte væsentligt mindre med kun 44.400 DKK i gennemsnit – en forskel på over 35.000 DKK i forhold til topgruppen.
Formål med lån: Konsolidering og investering i fokus
I grafen “Loan amount per customer by Loan purpose” ser vi, at de største lånebeløb blev optaget til samlelån/rentetjek/indfrielse af eksisterende lån, med et gennemsnit på hele 126.254 DKK. Dernæst følger lån til investeringer eller opstart af eget selskab (96.640 DKK) og til køb af fritidskøretøjer som MC, båd og campingvogn (94.637 DKK).
Lavere lånebeløb ses ved formål som ferie/fritid/oplevelser (36.066 DKK) og diverse forbrug (45.014 DKK), hvilket indikerer, at de største lån i højere grad er knyttet til strategiske økonomiske beslutninger frem for impulskøb.
Regionale forskelle: Hovedstaden fører an
Geografisk set lå borgere i Region Hovedstaden i spidsen med et gennemsnitligt lånebeløb på 72.096 DKK, efterfulgt af Region Sjælland (63.799 DKK) og Region Midtjylland (62.222 DKK). I bunden finder vi Region Nordjylland med 54.603 DKK og Grønland med 61.407 DKK.
Dette peger på en klar overrepræsentation af lån i de mere økonomisk aktive og befolkningstætte områder.
Ejerskab af bolig: Ejerboligejere låner mest
Data viser en tydelig forskel mellem dem, der ejer deres bolig, og dem, der bor til leje. Førstnævnte lånte i gennemsnit 90.645 DKK, mens lejere lånte 58.256 DKK. Dette kan skyldes adgang til sikkerhed i form af fast ejendom og større økonomisk råderum.
Køn og ugedage: Mænd og tirsdage dominerer
Når vi kigger på kønsopdelt data, ser vi, at mænd i gennemsnit lånte 70.051 DKK, mens kvinder kun lånte 55.887 DKK. Dette kan skyldes forskelle i indkomst, risikovillighed eller økonomiske strategier.
Interessant nok topper tirsdag som den dag, hvor der blev optaget flest lån med et gennemsnit på 69.130 DKK, mens mandag ligger lavest med 59.316 DKK.
Lånedata fra august 2025 viser, at højtlønnede danskere – især dem med en månedlig indkomst over 60.000 DKK – var de mest aktive låntagere og optog gennemsnitligt 150.148 DKK i lån. De mest almindelige låneformål var samlelån og investeringer i egne virksomheder. Samtidig lånte ejere langt mere end lejere, og mænd lånte mere end kvinder.
Regionale og aldersmæssige forskelle fremhæver, at økonomisk stærke segmenter i samfundet aktivt bruger lån som et redskab til at optimere eller omstrukturere deres privatøkonomi. Den høje låneaktivitet blandt personer i alderen 50-59 år kan skyldes et ønske om konsolidering af gæld eller økonomisk fleksibilitet op til pension.
“Når vi ser så store lånebeløb blandt økonomisk stærke grupper, handler det sjældent om økonomisk nød – det er i højere grad et strategisk valg. Danskerne er blevet mere bevidste om at bruge lån som et økonomisk værktøj,” siger Andreas Linde, finansiel ekspert og CEO hos Matchbanker DK.
Tallene giver et indblik i, hvordan lån ikke længere er forbeholdt dem med lav likviditet. Tværtimod benytter højindkomstgrupperne sig aktivt af mulighederne – særligt i en tid med økonomisk usikkerhed og stigende renter, hvor omlægning og konsolidering bliver mere relevant.
