At have en positiv kreditværdighed kan i sidste ende være afgørende for, om du kan blive bevilget et lån i banken eller gennem en online udbyder.
Har du dog før oplevet, at din låneansøgning blev afvist, kan det være svært helt at gennemskue årsagerne hertil.
Låneudbydere i Danmark er nemlig ikke forpligtede til at begrunde hvorfor, de ikke ønsker at bevilge dig et lån.
Ved at sætte dig ind i, hvordan et kredittjek fungerer i praksis samt hvilke faktorer, der spiller en rolle, kan du på egen hånd selv øge sandsynligheden for, at din låneansøgning godkendes.
Lad os kigge nærmere på, hvordan udbyderen vurderer din kreditværdighed.
Men først: Hvad er en kreditvurdering?
Ønsker du at optage et online lån i dag, vil udbyderen først og fremmest foretage en såkaldt kreditvurdering af dig og din økonomiske situation.
At foretage en kreditvurdering af kunder er altså en standard praksis for alle lånevirksomheder – uanset om du ønsker at optage et minilån på 5.000 kroner, eller om du har brug for et større forbrugslån på 50.000 kroner.
Årsagen til dette er faktisk ganske simpel.
Lånevirksomhederne skal i sidste ende naturligvis kunne tjene penge på at bevilge dig lån.
Derfor vil udbyderne først og fremmest sikre sig, at du oprigtigt har råd til at låne penge og, ikke mindst, har mulighed for at betale dem tilbage til tiden.
Selve processen i dag er dog på ingen måder lige så bøvlet, som den før har været.
Når du låner penge på nettet, behøver du nemlig ikke længere at kæmpe med at indsende masser af dokumentation i form af papirarbejde – og der er ingen lange behandlingstider.
I dag skal alle online låneansøgninger underskrives med dit MitID, hvilket automatisk giver udbyderen mulighed for at indhente relevante oplysninger omkring din økonomi.
Dette foregår stort set altid øjeblikkeligt – og du kan derfor se frem til at modtage svar indenfor ganske kort tid.
Hvorfor er en god kreditværdighed så vigtig?
Jo bedre kreditværdighed du har, jo større sandsynlighed er der for, at flere udbydere er villige til at bevilge dig et lån.
Og når du frit kan vælge mellem et stort udvalg af låneudbydere på markedet, har du bedre forudsætninger for at kunne finde de absolut billigste lånetilbud.
Hvis det derimod vurderes, at du har en forholdsvis dårlig kreditværdighed, vil du sikkert opleve, at renterne også bliver en del højere.
Derfor kan det altså godt betale sig at gøre en aktiv indsats for at forbedre din kreditværdighed, inden at du indsender din låneansøgning.
Der kan være rigtig gode penge at spare.
Hvad påvirker din kreditværdighed?
Det er vigtigt at huske på, at de enkelte udbydere stiller forskellige krav til dig.
Du bør derfor, under alle omstændigheder, give dig tid til at gennemlæse de enkelte vilkår og betingelser grundigt, før du indsender en låneansøgning.
Nu hvor vi har fået styr på, hvor vigtig en god kreditværdighed er for din låneansøgning, er det op til dig at vurdere, om der måske er plads til forbedringer i din økonomi og personlige situation, inden at du ansøger om et online lån.
Da vi her på Matchbanker altid ønsker, at du ender med det absolut bedste og billigste online lån, har vi udarbejdet en visuel og informativ guide til dig.
Denne vil forhåbentligt give dig et bedre indblik i de faktorer, der spiller en rolle, når en udbyder tjekker kreditværdigheden af dig og dine forhold.
Hav nedenstående punkter i sinde, inden du går i gang med at lede efter det bedste lån til dig.
Og husk på, at selv små forbedringer kan ende med at gøre en verden til forskel!